Sidst opdateret October 13, 2024

Paris er en fantastisk by for familier med børn, og der er masser af sjov og kultur at udforske sammen. Fra de ikoniske seværdigheder som Louvre og Eiffeltårnet til hyggelige caféer og smukke parker og Disneyland, er der noget for både store og små. Vi har været afsted, hvor vi var i Disneyland Paris i tre dage og efterfølgende tre dage i Paris. Her deler vi vores bedste tip, samt hvad vi nåede at se i Paris.

Disneyland Paris med børn er et must. Besøget du ikke må gå glip af, hvis du rejser med børn. Parken byder på magiske øjeblikke, spændende forlystelser og møder med elskede Disney-figurer, der vil begejstre både store og små. Med temaområder, shows og parader er det en perfekt udflugt, hvor hele familien kan få en eventyrlig dag sammen. Det tager ca. 45 minutter med toget RER A-linjen mod Marne-la-Vallée/Chessy, som standser lige ved indgangen til Disneyland.

( Billede: Disneyland Paris)

Le Louvre – Et besøg på verdens mest berømte kunstmuseum er en must-see. Gå på opdagelse blandt de utallige mesterværker, som "Mona Lisa" og "Venus fra Milo". Museet tilbyder familievenlige ture og aktiviteter for børn, der gør det sjovt at lære om kunst og historie. Tip. Der er gratis adgang den første fredag efter kl. 18.  i hver måned.

( Billede: Le Louvre)

Eiffeltårnet – Intet besøg i Paris er komplet uden en tur op i Eiffeltårnet. Børn vil elske udsigten fra toppen, og der er masser af plads til at løbe og lege ved Champs de Mars-parken, som ligger lige ved siden af. Priserne varierer en del efter alder, antal personer på jeres tur, samt hvordan du ville komme op i tårnet. Man kan både tage elevator og trapperne. Voksne (over 24 år) betaler fra 14 €. Børn 4-24 år koster fra 4 € til omkring 7 €. Børn under 4 år er gratis. Læs mere om priserne på Eiffeltårnets hjemmeside her

Opera Garnier – I Paris' 9. arrondissement finder I den ikoniske Opera Garnier. Det er en fantastisk oplevelse for hele familien at udforske dette overdådige operahus, og der er ofte børnevenlige forestillinger eller guidede ture, hvor man kan lære om stedets historie.

 

( Billede: Eiffeltårnet og Opera Garnier)

Centre Pompidou – Paris’ moderne kunstmuseum i 1. arrondissement byder på spændende og interaktive udstillinger, som vil fange børns opmærksomhed. Udenfor er der en stor plads, hvor børn kan lege og nyde udsigten til den unikke arkitektur.

( Centre Pompidou)

Hyggelige caféer – Nyd en pause på en af de mange familievenlige caféer i Paris. Hvis I opholder jer i 9. arrondissement, kan I finde charmerende caféer som Cafe Saint Honore, eller tage en gåtur i området omkring Opéra Garnier og Grands Boulevards.

( Cafe Saint Honore)

Tips og hvad vi ikke nåede at opleve:

Tag en bådtur på Seinen og se byens store seværdigheder fra vandet. Vi fik set solnedgang ved Seinen.

Besøg Jardin des Tuileries for en picnic eller for at lege på de mange legepladser og karusseller.

Tag en bådtur med børnene på Bois de Boulogne- søen. Det er en vidunderlig måde at opleve naturen i Paris.

Overnatningsmuligheder: Paris byder på et bredt udvalg af overnatningsmuligheder, der passer til enhver smag og budget.

Mandarin Oriental Paris (1. arrondissement) – Et luksushotel for jer, der ønsker det bedste. Hotellet tilbyder 24-timers børnepasning, så I kan slappe af, mens børnene bliver passet godt på. 

Ibis Hotels (Flere beliggenheder) – Hvis I søger en mere budgetvenlig løsning, er Ibis-hotellerne i både 1. og 9. arrondissement et godt valg. Her er der familievenlige faciliteter. Vi boede selv i 9. arronondissement.

Bemærk. Paris kan være en udfordring at navigere med en barnevogn, især i de ældre og mere charmerende dele af byen, hvor mange af gaderne er smalle og brostensbelagte. Kvarterer som Marais og Montmartre har smalle fortove, der kan gøre det svært at manøvrere en barnevogn, og visse områder har stejle trapper eller bakker, som kan være besværlige.

RELATEREDE ARTIKLER


Din mening: Hvad synes du?

Du skal være logget ind på facebook for at kommentere.