Gdansk - Polen: En rejseperle fyldt med kultur, historie og gæstfrihed (Af: Anne Sofie Olsen, Instagram profil @Annemussie)
Jeg har længe hørt gode ting om Polen, og at det skulle være meget undervurderet. Så efter at have set mange af dem jeg følger på de sociale medier, være der, blev jeg nød til at prøve det selv. Jeg må give folk ret: Polen er fantastisk og det er i den grad undervurderet. Gode restauranter til ingen penge, folk er så søde, kulturen og historien er så spændene og stadig meget relevant i de tider Europa er i lige nu.
Billig Getaway til Gdansk: Sådan fandt vi flybilletter til 270 kr. og en perfekt overnatning
Jeg bruger ofte “Skyscanner” til at kigge efter billige flybiletter. Det er ofte de viser lavpris selskabernes billetter. Jeg fandt billetter til Gdansk tur/retur for kr. 270 for Kasper og jeg. Vi flottede os og havde bestilt pladsbilletter ved siden af hinanden. Det koster ofte ekstra når man rejser med lavpris selskaber. Men det kostede 30 kr tur/retur, så i alt 30 kr. tur/retur til Polen. Hvilket i min optik er ekstremt billigt. Flyveturen varede kun 50 minutter, hvilket vi blev meget overraskede over. Det er ca. samme tid det tager til Aalborg. Vi booker overnatning via. booking.com, som jeg efterhånden får en del rabat hos ved at booke. Jeg elsker deres “Genius” system. Vi fandt et rigtig dejligt værelse i et “guesthouse”, som var en del af en restaurant. Der var inkluderet mad med, og beliggenheden var helt vidunderlig - midt i den gamle bydel. Det hedder “Kamienica Goldwasser” og vi gav 1.778 kr. for 3 overnatninger.

Billede: Hotellets hjemmeside
Besøg på museum og lækker lokal mad
Da vi landede kl. 08:00 om morgenen havde vi hele dagen. Vi valgte at tage toget fra den meget lille lufthavn ind til Gdansk by. Det tog ca. 1 time. Vi startede med at tage toget, hvorefter vi skulle skifte til en sporvogn. Det kostede i alt 8 kr. per mand og var meget let at finde ud af. Vi bruger oftest google maps til at finde ud af offentlig transport når vi er i udlandet/europa. Vi startede dagen med at tage på den fineste og lækre lille lyserøde cafe jeg havde fået søgt mig frem til. Den hed “stodko Slono”, der var fyldt med lyserøde blomster, lækker mad og de lækreste croissanter/bagværk fyldt med mascapone creme og bær eller fyldte med solbær/pistacie/chokolade etc. Derefter gik vi på byvandring rundt i de gamle gader, langs vandet og over på den lille “ø” der er. Gader var så flotte med gamle gotiske bygninger. Man kunne gå og kigge på bygninger i timevis hvis man er til den slags arkitektur.

Billeder: Historiske bygninger i Gdansk
Vi besøgte “Muzeum1939” museet, som er et meget stort anden verdenskrigs museum. Det var meget meget stort og jeg anbefaler man har spist frokost inden eller har snacks med for der er så meget at se. Museet har udstillinger med alt fra før, under og efter, samt lavet lokaler der er lavet som gader og bygninger hvor man kan se hvordan en “almindelig” sønderbombet gade så ud. Fortællinger fra flere forskellige personer med forskellige baggrunde. Der er en del af museet som fortæller de “mindre” historier som der skete rundt omkring i Gdansk og polen, hvilket man normalt ikke hører om. Det var virkelige spændene. Det er virkelig en voldsom og brutal historie hele polen har og det som det polske folk har været udsat for under WWII. Det er et meget imponerende museum, som i den grad er et besøg værd. Vi betalt kr. 50 pr person for indgang, vi brugte 3 timer derinde og nåede ikke at se og læse det hele. Til aften skulle vi selvfølgelig have lidt lokal mad, så vi fandt en lokal restaurant “Restauracja Dominikanska”, som havde fået en del gode anmeldelser. Det skuffede bestemt ikke, vi fik sådan en slags kartoffel pandekager med okse gullasch inden i med lidt syrnet kål og sourcreme til. Det lyder måske ikke af noget, men det var VIRKELIG godt!!

Billeder: Muzeum1939
Derudover er der rigtige gode muligheder for at sejle på kanalerne. Der er mange forskellige sejlturer. Der va blandt andet også en tur som sejlede en til Westerplatte, hvor man kunne se et første verdenskrigs museum, samt områder som var aktivt brugt under krigen. Materiel som var udstillet udendørs etc, også blive sejlet retur et par timer efter. Det var en båd som var designet som et gammelt sejlskib, det så virkelig fint ud. Vi valgte at tage en mindre og kortere kanalrundfart, hvor der blev fortalt kort om Gdansk og Polens havne/industri historie. Hvilket var meget interessant, vi lærte blandt andet at der i Gdansk ligger en af de mest anerkendte katamaran båd byggerier. Der gik rygter om at skuespilleren der spiller Aquaman var i Gdansk i øjeblikket da hans katamaran lå for anker (vi sejlede forbi den) og var ved at blive gjort helt færdig.
Her skal du spise
Der er rigtig mange gode restauranter i Gdansk. Vi kunne slet ikke nå på 3 dage at få spist så meget god mad. Vi gjorde ellers i den grad et forsøg. Men her er vores anbefalinger til lidt forskelligt mad.
Morgenmad:
1.Stodko Slono - Her kunne man bl.a. få de lækreste croissanter/bagværk fyldt med mascapone creme og bær eller fyldte med solbær/pistacie/chokolade. Derudover er der også morgenmadsplatter med forskellige anretninger.
2.Chleb Wino - Der var det mega billigt, mega lækkert og mega nemt. Der var 5 ting at vælge i mellem, så kunne du vælge en juice og en kaffe for 44 PLN = 75 kr
3.Pan Papuga - Meget klassisk morgenudvalg, men er tidligt åben, hvis man er den morgenfriske type. De andre steder åbner først kl. 0900 eller derefter. Derudover havde de også en buffet man kunne købe til. 65 PLN = 110 kr.
Frokost/aftensmad:
1.Restauracja Dominikanska - lokal restaurant med lokal mad og lokale priser.
2.Manna 68 - Vegansk restaurant med en mellemøstlig/asiatisk menukort.
3.Pierogarnia - Pierogi himlen!! Det var mega lækkert og meget stort udvalg, kunne være lidt svært at navigere i, men var bestemt besværet værd.
Vi prøvede en del restauranter, som man også kan se på min Instagram: Annemussie
Jeg syntes at Gdansk er helt perfekt til en weekend tur og kan på det kraftigste anbefale at man besøger byen! Ønsker man sig en “storby” tur uden det er for meget storby, men med hyggelige gader, helt fantastiske restauranter og ro uden at der er ubehageligt mange mennesker så er Gdansk virkelig stedet man skal tage hen. Gaderne emmede af god stemning så det var så skønt at sidde og kigge på mennesker med en god øl/kaffe/drink (alt efter hvad man er til) også bare kigge på mennesker og/eller spille kort og bare snakke. Det er ikke sidste gang jeg er taget til Polen eller Gdansk.
Gå ind på Instagram og følg Anne Sofie Olsen, Instagram profil @Annemussie
Din mening: Hvad synes du?