Baredygtig luksusophold med udsigt til Manhatten
Klimaet er i fokus på det luksuriøse 1 Hotel Brooklyn Bridge, der tilbyder luksuriøse indkvarteringer med minimal miljøpåvirkning. Hotellet har en fantastisk udsigt over Manhattan og den historiske bro, der forbinder de to bydele. Allerede ved indgangen til lobbyen mødes du af en imponerende, vertikal have. Det høje loft og de moderne linjer blødgøres af rustikke toner og naturlige materialer, der er nøje udvalgt for at skabe en unik, økologisk atmosfære.
Når du træder ind på værelset, føles det som at træde ind i din egen moderne økokabine. Levende planter pryder opsatsen ved siden af det åbne badeværelse, og væggene og skabene er lavet af nøgent, ubehandlet træ, mens andre materialer er genbrugt fra nedrevne fabrikker i Brooklyn. Minibaren indeholder ingen plastflasker; i stedet er der installeret et skræddersyet vandfilteranlæg, så du kan fylde rent vand fra hanen i væggen i dine flaskegrønne glas, fremstillet af genbrugsflasker.
Hotellet integrerer deres bæredygtige mission på en subtil måde i hele kundeoplevelsen, uden at "prædike" over for gæsterne. Dette inkluderer funktioner som en brusekabine-timer med en påmindelse om at reducere vandforbruget efter fem minutter og med badekåberne der er lavet af ubehandlet bomuld. Derudover har hotellets gæster adgang til fuldt elektriske, luksuriøse Audi-husvogne, som de har mulighed for at prøvekøre.
Priserne ligger fra 450 dollar og bestiller man på hotellets hjemmeside lige nu kan man spare op til 38% ( set d. 17 juli 2024). www.1hotels.com
Din mening: Hvad synes du?