Sidst opdateret May 9, 2024

Den perfekte forlængede weekend (Af: Anne Sofie Olsen, Instagram profil @Annemussie)


Vi har længe drømt om at komme til Island og se den smukke, barske natur, som landet har at byde på. Vi faldt over jul og nytår over et tilbud, som Icelandair reklamerede med. Man kunne få 3 nætter (som minimum), fly, hotel med morgenmad samt en "Golden Circle" tur og en "Sky Lagoon" tur inkluderet, for kr. 5500. Ønskede man flere nætter, kostede det selvfølgelig lidt mere. Det syntes jeg var et mega godt tilbud! Vi prøvede at undersøge mulighederne for at gøre det selv, for at se om det var billigere, men det kunne absolut ikke svare sig. Så tilbuddet måtte vi købe! Vi valgte at tage afsted torsdag i påsken og at rejse hjem søndag også i påsken. Så egentlig 4 dage, men kun 2 hele dage og en halv dag den dag, vi ankom. Jeg ville nok ikke anbefale at rejse i påsken, da mange af restauranterne og butikkerne i Reykjavik (hvis man skal opholde sig der) er lukket. Når man kun har 3 overnatninger, kommer man ikke langt på øen på så kort tid, så vi brugte lidt tid i Reykjavik. Jeg synes bestemt, at landet er mere værd end 2,5 dag, men det var desværre kun den mulighed, vi havde. Jeg synes, man burde bruge længere tid der og se mere af landet. Dog synes jeg også sagtens, at Reykjavik klarer sig virkelig godt til en forlænget weekend.

     

Vi skulle flyve kl. 13:00 fra København, og flyveturen tager ca. 2,5 timer. Vi var der ca. kl. 14:30 lokal tid, da Island er 1 time bagud i forhold til Danmark. Vi havde hjemmefra købt fleksible "Fly-Bus" billetter, som er busbilletter til busser, der kører i pendulfart til og fra Reykjavik og Keflavik (lufthavnen). De busser fungerede bare! Det var simpelthen så nemt. Bussen kørte til BSI bus terminal i Reykjavik, hvorfra man blev guidet hen til mindre turistbusser, som kørte en til ens hotel. Det var virkelig smart. Bussen fra Keflavik til BSI tager ca. 45 minutter, hvorefter det tager ca. 10-15 minutter til ens hotel, da der var flere stop på vejen ved andre hoteller.

Da vi først ankom til hotellet omkring kl. 16:30-17:00, gik vi straks på jagt efter aftensmad. Vi boede tæt på en streetfood hal, som hed "Borg29", hvor der var virkelig mange lækre forskellige valgmuligheder. Vi valgte begge noget med lam, da vi havde hørt, at islændingene virkelig er gode til at lave mad med lam på Island. Overfor hallen lå der et supermarked. Personalet på hotellet havde anbefalet os at handle lidt snacks og drikkevarer til vores ture de næste par dage, da vi kunne risikere, at der var lukket flere steder pga. påsken. Det gik virkelig op for os, at priserne på Island er i en liga for sig. Et tusind/1000 islandske kroner svarer til ca. 50 danske kroner. Så da vi gik og kiggede priser på forskellige varer, fik vi virkelig et chok. 125 g Driscolls hindbær, som vi kender dem herhjemme i Netto til 10 kr, kostede 999 ISKR. ALTSÅ 50 KR! Mange friske fødevarer er enormt dyre, hvorimod flere frysevarer og konserves ca. koster det samme som herhjemme, når det ikke er på tilbud. Det blev ikke til den helt store shoppetur, men vi fik da købt lidt.

Et billede, der indeholder indendørs, mur, boligindretning, pudeAutomatisk genereret beskrivelse

Billede: Hotel "Lights Hotel Reykjavik". Er et virkeligt dejligt hotel med flotte, lyse, rene, skønne nordisk inspirerede værelser. Vores lå ud til vejen, så vi havde udsigt udover bjergene og bugten i Reykjavik. Der var de smukkeste solop- og nedgange!

I supermarkedet var der en ung islandsk/dansk mand, der henvendte sig til os, da han hørte, at vi snakkede dansk. Han var super flink og ville gerne øve sig i dansk. Så han ville lige høre, om der var noget bestemt, vi ledte efter, eller om han kunne hjælpe med noget. Vi stod og fik snakket lidt tid, både om priser, kultur, det at bo på Island og hvordan det i det hele taget fungerer. Han fortalte os bl.a., at hvis man mødte en pige/dreng, man syntes var lidt sød, og man derfor gerne vil lære hinanden bedre at kende, så er der en app, hvor man indtaster hinandens personnummer for at se, om man er familierelateret på en eller anden måde. Det syntes vi var lidt morsomt, men blev enige om, at det nok var en god idé.

Dag 2:

I dag havde vi vores første tur til Sky Lagoon”, vi havde først turen kl 11:30, så vi valgte at sove lidt længe og bare have en rolig morgen. Hotellets morgenmad var virkelig fin, der var en masse forskelligt at vælge imellem. Der var ikke den klassiske æg/bacon menu, men de havde forskellige slags brød, frugt, pålæg, skyr (sjovt nok), hårdkogte æg, wienerbrød og et vaffeljern hvor man kunne lave sine egne friske vafler. Der var både nutella, flødeskum, peanutbutter, syltetøj man kunne tage til. Dette syntes jeg var super fint, og de børn der var til morgenbuffeten på hotellet kunne jeg se var vilde med det. Vi blev hentet af den mindre turistbus ved hotellet, hvor man skal stå klar ca. en halv time før ens tur begynder, for så bliver man hentet og kørt til BSI bus terminal, hvor en større bus kører en til ens destination. Da vi ankom til Sky Lagoon” så det ikke ud af meget, men da man kom indenfor var der bare SÅ hyggeligt. Vi tjekkede” ind først via vores reservation i skranken, hvor vi fik udleveret 2 armbånd, alt efter hvilken pakke man havde. Vi fik en armbånd til at betale for drikkevarer og snacks med, samt et armbånd til 7 trins spa oplevelsen.

Der er 3 forskellige oplevelser:

SKY - inkluderer 7 trins spa ritual og privat omklædning.

PURE - inkluderer 7 trins spa ritual og fælles omklædning. Det er den mest populære! Dette var også den, vi valgte. Omklædningen var super flot og der var ikke proppet med mennesker.

PURE LITE - Adgang til lagunen og fælles omklædning. Det er til dem, der kun vil have en ´Quick city getaway´.

Et billede, der indeholder person, tøj, Ansigt, håndskriftAutomatisk genereret beskrivelse     

Der var den hyggeligste cafe og bar i området mellem check-in og omklædningsfaciliteterne. De havde de lækreste sandwicher, kager, drikkevarer og produkter. Vi fik en lille frokost, inden vi hoppede i lagunen, mens vi sad foran en brændeovn. Vi var ved lagunen i ca. 3-3,5 timer inklusiv den lille frokost. Vi gav os god tid og syntes det er en meget passende tidsmængde. Vi tog efterfølgende bussen tilbage til Reykjavik, som kørte 1 gang i timen, så vi timede det. Vi spiste tidlig aftensmad og fik kigget i lidt butikker. Vi fik købt lidt souvenirs. Jeg ville gerne have haft en islandsk uld sweater, men desværre var der få butikker der havde åbent pga påsken, samt dem der var åbne havde kun mængde producerede” sweaters. Altså mange i den samme model, farver og størrelser. Jeg er blevet gjort opmærksom på at de “ægte” er med skilt om hvem der har lavet den og hvor den er fra på island. Jeg har også hørt man skal lidt længere ud fra Reykjavik for at finde de rigtig gode. Jeg fandt til gengæld et super flot og lækkert uldtæppe.

Vi havde om aften booket en tur og se Nordlys! Vi havde booket via GetYourGuide, turen var med EastWest og vi havde en guide der hed Michelle. Det var en mega god tur og hun var bare mega god! Vi blev hentet kl. 2100 foran vores hotel, hvor vi startede med at blive introduceret til turen, hvordan det foregår og hvor lille en chance der egentlig er for at se nordlys. Hvilket er helt normalt. Så Michelle bad os have MEGET lave forventninger så man ikke blev skuffet. Vi kørte derefter ca. 45 minutter ud til nationalparken Thingvellir”. Hvor vi stod og kiggede på stjernerne først. Det var den smukkeste klareste stjernehimmel. Pludseligt kunne man se nordlyset hurtigt stige op, det så fuldstændig surrealistisk ud. Guiden havde taget uldtæpper med til os vi kunne så med. Hun tog billeder af os med nordlyset. Hun havde underholdning med en lommelygte med så man kunne tage billeder hvor man f.eks. tegnede et hjerte med lyset. Det var ikke lige umiddelbart noget for os, men de børn der var med syntes det var sjovt. Efter et par timer begyndte vi at køre retur mod Reykjavik og stoppede endnu et sted på vejen hjem, hvor vi også så nordlyset. Det var så ufatteligt smukt og vanvittigt. Det var så vildt at stå i den barske natur og se noget så smukt, man kan godt forstå hvorfor vikingerne var overtroiske! Turen varede helt til kl. 0100 hvor vi blev kørt hjem til hotellet. 

Et billede, der indeholder nordlys, natur, sky, bjergAutomatisk genereret beskrivelse

Billede: GetYourGuide tour

Vi kom sent i seng, og vi skulle desværre tidligt op dagen efter. Kl. 0830 blev vi hentet og kørt til BSI, da vi skulle på heldags Golden Circle Tour”. (Vi ville ønske vi havde byttet om på dagene så vi havde haft denne tur først også dagen efter spa og nordlys tur, så vi havde haft lidt mere tid til nattesøvn.)

Dag 3: 

Denne tur startede med vi kørte igennem det smukkeste snedækkede landskab ud til en lokal tomat- og hestefarm ved navn Fridheimar”. Konen dyrker tomater i enorme mængder og manden opdrætter islænderheste. Det var mega imponerende! De havde en bar/cafe med alt hvad man kunne forstille sig med tomater. Vi spiste lidt af deres tomatsuppe og hjemmelavet lækkert brød. Vi undrede os dog lidt over stoppet, når nu der er så meget smukt at se, men det var super spændene og lækkert. Hestene stod ved indgangen til gården, og var meget glade for det nusseri og kæleri de fik.'

Et billede, der indeholder udendørs, person, sky, sneAutomatisk genereret beskrivelse   Et billede, der indeholder udendørs, person, tøj, skyAutomatisk genereret beskrivelse

Derefter gik turen videre til Geysir”, som er beliggende i den geotermiske aktive zone i Haukadalur-dalen. Geysir er en af de mest berømte varme kilder på øen. Den oprindelige Geysir er ikke så aktiv som tidligere, men dens nabo, Strokkur, skyder stadig vand op til imponerende højder hvert få minutter, hvilket er en spektakulær oplevelse. Det er virkelig magisk at være omgivet af dampende geotermiske områder og farverige mineralkilder og det gav virkelig mig/os et indblik i naturens uforudsigelighed og skønhed. Der var en stor butik/cafe område. Der var alt hvad hjertet begærede. Maden var super god og ja prisen er hvad den er, men det kunne have været værre.

Derefter tog vi videre til Gullfoss, som også kendt som "Det Gyldne Vandfald”. Det er et fuldstændig imponerende naturligt vidunder på Island, som man ikke kan snyde sig selv for at se. Det var en fuldstændig vanvittig smukt oplevelse. Vi er enormt glade for vi var der mens der stadig var is og sne. Vores turguide fortalte at der var en frisk vind derude, og fortalte os det blæste 25 sekund meter. Det er i dansk optik nok nærmere en storm end det er en frisk vind, men der er vi danskere” nok bare ikke vant til så barsk natur. Det grinede vi en del af, Kasper og jeg. Der var en del steder vi slet ikke kunne stå fast. Jeg har ikke før prøvet at være ude i sådan et vejr, så det var lidt sjovt at prøve. Solen skinnede og der var helt blå himmel også blæste det bare helt vildt. Det var virkelig smukt og fantastisk!

Derefter kørte vi til Thingvellir” nationalpark hvor vi havde været aftenen før i mørket. Det var virkelig skønt at få set i dagslys også. Thingvellir National Park er et bemærkelsesværdigt sted i Island, både geologisk og historisk. Det er det for det er beliggende på det sted, hvor den eurasiske og den nordamerikanske tektoniske plade mødes. Nationalparken giver en unik mulighed for at se tektonisk aktivitet på nært hold. Vi kan bogstaveligt talt gå mellem kontinenterne ved at vandre langs revnen, der dannes af pladernes adskillelse. Vi fik at vide at ud over nationalparkens geologiske betydning var Thingvellir også det sted, hvor Islands første parlament, Althing, blev etableret. Udsigten fra det stisystem de havde lavet fra virkelig fantastisk. Vi gik mellem de tektoniske plader, som var en mega vild oplevelse! Jeg så flere reklamer for at man kunne snorkle mellem dem, hvilket ville have haft fuldendt oplevelsen, men desværre kunne vi ikke nå det.

Denne heldagstur varede ca. 7-8 timer, hvilket også var rigeligt. Vi var begge fuldstændig blæst igennem og helt smadret efter sådan en vanvittigt smukt og blæsende dag. Vi blev sat af på vores hotel på vejen hjem fra Thingvellir og blev enige om at vi bare skulle have noget god mad, et varmt bad også ellers bare glo lidt god serie, inden vi skulle rejse hjem dagen efter. Nedenfor vores hotel lå der en virkelig lækker italiensk restaurant som vi satte os ind på. Priserne var lidt høje ift. mængden af mad man fik, men det smagte virkelig dejligt. Vi fik slappet af og pakket, så vi var klar til at tage hjem. Vi ville have ønsket vi havde haft flere dage her, fordi Island har i den grad SÅ meget at byde på. Disse ting vi har set, er helt sikkert også de mest turistede. Hvilket passede fint til en forlænget weekend, men jeg er slet ikke i tvivl om der findes så mange flere smukke steder på Island. Mange tak fordi du har læst med! Jeg håber vores lille skriv her har kunne være til hjælp for dig/jer som overvejer en forlænget weekend på Island. 

Gå ind på Instagram og følg Anne Sofie Olsen, Instagram profil @Annemussie

RELATEREDE ARTIKLER


Din mening: Hvad synes du?

Du skal være logget ind på facebook for at kommentere.