En spændende rejse gennem det betagende landskab i Nepal og eventyret ved Mount Everest Basecamp (Af: Anne Sofie Olsen, Instagram profil @Annemussie) Del 2. Når man forbereder sig til sin flyvning fra Kathmandu til Lukla, begynder eventyret allerede ved lufthavnen. 

Fra Kathmandu til Lukla

Når man skal flyve fra Kathmandu til Lukla, bliver man kørt ud til en lufthavn der ligger ca. 5 timers kørsel fra Kathmandu. 

Men turen er ikke altid lige ligetil. Vejret i og omkring Lukla spiller en afgørende rolle, da det kan være uforudsigeligt. Hvis tågen hænger tungt over Lukla, og skyerne ikke lettes sig, kan flyvningen blive forhindret på grund af farlige forhold. Lukla er den farligste lufthavn i verden, pga. dens beliggenhed, det tynde luftlag, men også den meget korte landingsbane på 100-150 meter. Landingsbanen hælder nedad, så når man lander skal man køre en smule opad, og når man letter kører man nedad, så man får ekstra fart på. Vi havde en overnatning på vej til lufthavnen, pga vejret og den lange køretid, som blev forlænget pga slutningen på lokale helligedage. Der var tæt trafik og der er ikke just de bedste veje at køre på når man bevæger sig udenfor Kathmandu. Vi fløj kl. 6 om morgenen og der var heldigvis ingen skyer, så vi kom afsted i nogenlunde ordentlig tid. Jeg har aldrig prøvet at sidde i så lille en flyver før. Der var kun plads til 20 personer inklusiv stewardesse og piloter. Det var kun 20 minutters flyvetur, men den var godt nok speciel. Man flyver enormt lavt ind imellem bjerge (bakker ville de lokale nok kalde det). Det var uden tvivl en af de vildeste oplevelser at skulle lande i Lukla, det føltes som at være i rutsjebane. 

Ankomst til Lukla

Efter landingen kl. 06:30 starter trekkingeventyret næsten øjeblikkeligt. Første prioritet er at nyde lidt morgenmad. Vi arrangerede selv vores morgenmad, frokost og aftensmad under turen. Der er også mulighed for at købe pakkerejser, hvor al mad er inkluderet. Prisen steg i takt med, at vi steg højere op, og det blev ret dyrt! Men det kommer jeg tilbage til senere.

Efter vi havde spist begyndte vi at gå. Vi skulle gå ca. 6-7 timer inklusiv frokost pause fra Lukla til Phakding. Trekket til EBC er meget kendt for at have mange hængebroer. Naturen er simpelthen så grøn og frodig i begyndelse af trekket. NOTE: Husk vandrestave! Meget muligt man ser dum ud, men de bliver dine bedstevenner inden første dag er omme. Der kom ofte karavaner af yak køer som bar på diverse tasker, madvarer, boliggenstande eller byggematerialer. Man kunne hører dem på afstand da de bar klokker om halsen. Jo længere nede man er, jo mere by er der de steder man overnatter. Vi ankom forholdvist tidligt på eftermiddagen, så der var tid nok til lige at komme ud og få en kop kaffe og kage om eftermiddagen og opleve den lille bitte bjergby. 

Fra Phakding til Namche Bazar

På strækningen fra Phakding til Namche Bazaar stod vi over for en opstigning på 900 højdemeter, hvilket måske ikke lyder som meget, men det var virkelig en udfordring! Vi klatrede stejlt opad i lang tid. Undervejs krydsede vi en af områdets højeste hængebroer, som svævede i en højde på omkring 100 meter over terrænet. Det var en meget speciel, og en smule ubehagelig oplevelse, men hvis den kan bærer 15 Yak køer med oppakning, mon ikke den så også kunne klare os. Det var en rigtig smuk men hård tur. Vi gik i 8,5 time inklusiv frokost. Der var mange smukke vandfald og meget grøn skov, det var utrolig smukt.

Billede 1: Smuk udsigt til bjergene. Billede 2: Byen Namche Bazaar. Foto Unsplash.com

Da vi ankom til vores “Hotel”, var det ikke noget specielt, men vi havde vores eget toilet, hvilket IKKE er en selvfølge på overnatningstederne på turen op. Vi var i Namche Bazar i 2 dage, da vi havde en akklimatiserings dag i byen. På vores akklimatiserings dag skulle vi trekke op til en cafe ved “mt. Syangboche” der lå med udsigt til Mount everest og det var vores første møde med bjerget. Namche er en af de byer hvor du skal “handle ind” inden du går videre. Priserne stiger meget derfra. Vi købte en masse snickers og toiletpapir, da EN RULLE, koster 50 kr, i de efterfølgende byer. Lommeletter koster 10kr pr pakke med 8 styk i, og snickers er bare en kæmpe Go To, når man går sukkerkold (og det gør man før eller siden). Jeg formåede at inhalere en snickers og holly bar samtidig, så undervurder absolut ikke behovet for sukker midt i et trek. Vi havde 2 liter væske med på turene, 1 liter vand og 1 liter vand med elektrolytter i, og 3 forskellige barer (ikke at de alle 3 blev spist hver dag). Ens appetit forsvinder i takt med du kommer længere op, så de er gode at have med når du pludseligt går kold.

Namche Bazar til Tengboche

Turen til Tengboche var fuldstændig fantastisk. Ufatteligt smuk, men igen også hård. Det er hårdt psykisk at skulle blive ved og ved og ved med at gå opad, mange trin. Vi gjorde det inden, at vi trænede enormt meget på stairmasteren i fitnesscentere, hvilket vi bestemt var taknemmelige for efter vi påbegyndte trekket. Turen bød på de mest fantastiske udkigs punkter, frokost i de vildeste omgivelser med udsigt i Mt. Everest, mens Yak køerne gik forbi med deres klokker der ringer. Det var simpelthen så idylisk og surrealistisk at opleve. Den sidste del op til Tengboche var virkelig hård og krævede alt positiv energi man havde i kroppen, men vi vidste, at der ventede os et “bageri” på “hotellet” da vi kom op! Og da vi kom frem ventede der kanelsnegle (eller et rigtig fint forsøg derpå) og æblekage og varm kakao, og det var bare tiltrængt. Vores værelse lå med udsigt til mt. Everest. Det var helt fantastisk at se. Da vi var enormt udmattede, gik vi tidligt i seng. Det gjorde vi de fleste aftener. I takt med man kommer længere opad, bliver det også mere svært at sove ordenligt, så vi udnyttede at gå tidligt i seng og kunne slappe af. 

Tengboche til Dingboche:

Vi startede morgen med at tage i Kloster i Tengboche, for at se de lokale munke og deltage i deres morgenbøn. De unge drenge spillede foldboldt udenfor mellem Yak køerne og bjergene. Det var så fantastisk at se kl. 0630 om morgenen. Ruten i dag var mere plan og ikke så lang som nogle af de første dage. Turen var igen idag ufatteligt smuk, men heldigvis ikke så lang. Vi skulle også bruge 2 dage i Dingboche, som i øvrigt også er det sidste sted du kan få et varmt bad! I de højder må man ikke være mere en 15 minutter i et varmt bad, da det kan være farligt, da gas fyrene som varmer vandet, udleder meget kulilte som kan give en kulilte forgiftning mens man er i badet. Så lyt til deres vejledning. Vi havde en del tid i Dingboche da vi skulle være her 2 dage, og var her tidligt på dagen grundet turen ikke var så lang. Her er lidt “apoteker” og en bager i byen. Vi benyttede os af bageren, hvor vi fik et stykke tærte og en kop af deres lokale “ginger/lemon tea”, hvilket er en kæmpe lifesaver! Vi drak det hver dag, det hjælper utroligt meget på den hoste man risikere at få “Kombhu Cough”, som er fra det skid og støv der er i jorden og i luften, som man får ned i lungerne. Jeg fik det desværre og hostede ENORMT meget. Jeg anbefaler i den grad man har Halls eller Strepsils og Fishermans med (!!!). 

Rejseartiklen fortsætter og du kan læse mere i næste uge. Gå ind på Instagram og følg Anne Sofie Olsen, Instagram profil @Annemussie