Marrakesh - Tusind og en nats eventyr
Oplev eksotiske Marrakesh i Marokko, der kaldes den røde by og som emmer af mystisk. Sæt dig på flyet, rejs ned til varmen med masser af sol og efter få timer er du i Tusind og en nats eventyr. Lad dig forføre af mystikken, nyd duftene af krydderierne i souken, far vild i de snørklede gader og få tiden skruet tilbage til middelalderen inde i medinaen. Rid på en kamel, shop igennem i souken eller lad dig imponere over de storslået Atlasbjerge. Fyld maven med den eksotiske mad, fest igennem på Djemaa El-Fna pladsen fyldt med masser af gøgl og lyt til den messende sang, når minirateren kalder til bøn fra den nærliggende moske.
Autentisk Marrakesh
Bo autentisk i en Riad, mærk stilheden i en grøn oase eller oplev imponerende byggekunst på den muslimske skole Medersa Ali Ben Youssef. Find en tagterrasse, drik din kaffe og oplev den pulserende by lidt fra oven. I Marrakesh står oplevelserne i kø og de venter kun på dig. Marrakesh er en by, som med garanti give dig erindringer for livet og som du tager med dig hjem.
Medinaen
Medinaen er en bydel der oser af charme, lad dig drive med strømmen og opgiv for en stund kontrollen. Tillad dig at fare vild i de snørklede gade og bliv overrasket. Du bliver skruet flere hundrede år tilbage i tiden, oplever kaos, æseltrukket vogne, et menneskemylder og bliv forført tilbage til middelalderen.
Prut om prisen i souken og shop igennem til du segner eller find ro på en af de mange tagterrasser, hvor du kan se det pulserende liv fra oven. Medinaen er smukt omgivet af en mur og den er optaget på UNESCO`s verdensarvsliste som bevaringsværdig.
Djemaa El-Fna
Djemaa El-Fna er Marrakeshs bankende hjerte og er en af Afrikas mest travle pladser. Oplev optræden af slangetæmmere, aber, akrobater, og musikkere, som det var engang. Køb saft, gebisser eller keramik imens du får en oplevelse af, at være deltager i en stor gadefest.
Spis din middag ved en af de mange boder om aften, se den smukt oplyste plads og bliv forpustet over hvor hektisk den er.
Jardin Majorelle
Nyd denne smukke oase, hvis du trænger til lidt fred og ro fra hektiske Marrakesh. Herinde i Jardin Majorelle lander du i en fredfyldt lomme, fyldt med smukke planter, farver og vand. Gå ad de små stier, se enorme kaktusser, de smukke fugle og drik din kaffe i cafeen, som ligger i en hyggelig gårdhave.
Riad
At bo i en Riad føles som at være med i Tusind og en nats eventyr. Bo autentisk i den middelalderlige medina, fald i svime over de smukke værelser og bliv betaget af den hyggelige gårdhave. Nyd den lækre mad, drik din myntete på tagterrassen, bo blandt de lokale og få en meget intens og anderledes hotel oplevelser.
Atlasbjergene
Besøg de smukke Atlasbjerge, lej en bil eller chauffør oplev en berberlandsby. Nyd det smukke landskab, se de røde bjerge med sne på toppen, floden og de imponerende vandfald. Oplev kvinder der vasker tøj i floden, se dem bære på indsamlet brænde, imens du kører igennem alle hårnålesvingene med spændende oplevelser efter hvert sving.
Besøg den lille by Setti Fatma, som ligner en Alpeby, se dens frodighed, nyd skønheden eller tag på dit livs trekking tur. Nyd et måltid mad fra en tagterrasse med udsigt til de smukke bjerge, indånd den rene luft og lad stilheden sænke sig over dig. Hvis du planlægger en rejse til Marokko, håber vi at have givet dig en appetitvækker på den eksotiske by. Marrakesh er en fascinerende by med masser af puls, spændende oplevelser og smuk natur i sin baghave. En kultur meget forskelligt fra den danske. Ovenstående er et lille udpluk af de mange muligheder, som Marrakesh rummer. Find flere ideer til din rejse til Marrakesh på OnTrip.dk, bare søg på Marokko.
Tekst og billeder er fra den danske rejseblog OnTrip.dk. Bag OnTrip.dk står en rejselysten familie bestående af Maria, Annette og Tore. Med en stor passion for at rejse, har de besøgt 6 kontinenter og mere end 50 lande. Læs mere om alle deres rejser på deres danske rejseblog OnTrip.dk.
Din mening: Hvad synes du?