The Theif er bestemt ikke en tidsrøver
Med sin fantastiske beliggenhed tæt på vandet i den trendy bydel Tjuvholmen, omgivet af gastronomiske restauranter, luksuriøse indretning og verdensberømte kunst, er dette det perfekte sted for alle livsnydere og kunstelskere. Tjuvholmen har tidligere været kendt som hjemsted for byens lommetyve. Tyvene er for længst flyttet ud, og i dag huser den lille havnebydel nogle af de mest eksklusive bygninger og kunstoplevelser i verdensklasse. THE THIEF er designet af det prisvindende arkitektfirma Mellbye, og udført i moderne nordisk design i et rustikt udtryk med store tonede ruder.
Varm, indbydende kunstatmosfære
Allerede i hotellets entré får man et indtryk af, at hotellet har en helt speciel kærlighed til kunst, og at kunsten spiller en afgørende rolle i hele indretningen. Et stort kunstværk af Richard Prince-værk: “Cowboy – The Horse Thief,” pryder hotellets indretning. Her er der samspil mellem alle elementer. Fra store kunstværker på væggene, mørk moderne interiør, til den varme belysning, der gør, at man ved det umiddelbare førstehåndsindtryk ikke bliver ‘overvældet’ af de luksuriøse omgivelser. Udover at være et af Oslos mest kendte hotel, er stedet også velbesøgt af almindelige gæster, der kommer for at opleve den gode stemning i baren eller hænge ud på tagterrassen.
Fantastik smuk udsigt
Selve hotellet er opbygget af 114 forskellige værelser og suites. Uanset om du vælger superior-værelse eller premium-udvalget, byder alle værelserne på terrasse, som alt efter værelsestype byder på flere forskellige unikke udsigtspunkter til Holmenkollen og Oslofjord. Værelserne er indrettet med skandinavisk håndværk, og med fokus på en varm, indbydende atmosfære med store komfortable senge, og stilrene badeværelser med hvide nuancer og stort badekar.
Gastronomiske oplevelser
I hotellets restaurant THEIF RESTAURANT kan man spise nordisk inspireret mad med fransk tyngde lavet af friske og lokale råvarer. Morgenmaden serveres i samme lokaler, som byder på små, hyggelige borde fordelt over to store områder, hvor man kan sidde i ro og mag og nyde sin morgenmad. Morgenkompletten kører i en simpel, overskuelig stil, hvor der er forskellige stationer til yoghurt med tilbehør, kager og varme retter. I sommerhalvåret er det muligt at nyde forfriskninger på hotellets tagterrasse, THIEF ROOF med en fantastisk udsigt over både byen og Oslofjorden.
Spaoplevelse i særklasse
I spaens æstetiske lokaler tilbydes der behandlinger fra alle verdensdele. Her kan du bl.a. få en behandling med marokkansk mudder, ansigtsbehandlinger fra Hollywood, varmeterapi fra Finland og tyrkisk hammam-bade.
Fantastiske kunstværker
Området Tjuvholmen og Aker Brygge boomer af kunst på hvert et gadehjørne. Oplev det ypperste af moderne kunst på Astrup Fearnley, der blandt mange andre kendte og nye kendte kunstnere har haft berømtheder som Jeff Koons. Den opsigtsvækkende arkitektoniske bygning er en oplevelse for sig selv. Som gæst på THE THEIF er der gratis adgang til Astrup Fearnley.
Dette skal du opleve i området
Gå en tur langs havnen og Aker Brygge, som har mange shoppingmuligheder og et væld af gode restauranter, især med fisk på menukortet. Den helt fantastiske fiskesuppe på fiskerestauranten Lofoten eller en pasta på restaurant Olivia, hvor vi selv spiste frokost og som kan anbefales.
THE THIEF har et slogan, der siger; “Steels you away from everyday life”, og hvor vil vi gerne blive kidnappet til sådan en oplevelse igen. For os har det bestemt ikke været en tidsrøver, men tværtimod en af de bedste hoteloplevelser, og hotellets høje standard, skiller sig ud fra mængden af andre luksushoteller i Oslo.
Vi giver 5 stjerner ud af 5.
Din mening: Hvad synes du?