Sidst opdateret November 27, 2015

Fra slutningen af november forvandles de gamle bydele i næsten alle tyske byer med respekt for sig selv til levende juleeventyr.Rent faktisk ligger der syd for den danske grænse 2500 originale tyske julemarkeder, som ingen andre helt kan efterligne - selv om nabolandene prøver. Duften af rygende varm Glühwein, glaserede æbler og brændte mandler fylder vintermørket i de smukke, historiske bykerner, hvoraf flere figurerer på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Og de trækker tusindvis af mennesker til hvert år med boder, der har alt, hvad julehjertet kan begære af gaveideer og søde sager, julestads og flittergran.

Julemarkeder i Berlin

I Berlin venter der dig utallige  julemarkeder og vinterfornøjelser. Hver med sin helt egen atmosfære. Stort set hvert kvarter har sit eget julemarked i Berlin, og verdensbyen pynter op på gader og torve med et funklende lyshav og juletræer i festdragt.

Det nostalgiske Julemarkedet  ved Opernpalais ligger I Berlins historiske bymidte og er en af de mest populære julemarkeder med over 150 jule stande.

Winter World på Potsdamer Platz. Her kan besøgende konkurrere i curling, skøjteløb på skøjtebanen, eller prøve den 70 meter lange kælkebakke.

Julemarkedet på Alexanderplatz har ca. 2.5 millioner besøgende hvert år, og er en af de største julemarkeder i Berlin.

Julemarked i Kiel

Julemarkedet i Kiel præsenterer sig med rigtig feststemning i Holstenstraße og på Alter Markt med de traditionelle punch- og snack-boder samt kunsthåndværkere.

På Rådhuspladsen frister den 750 m store, overdækkede skøjtebane til vinterlige glæder som skøjteløb eller curling. Du kan lade dig opsluge af den vinterlige havnestemning i Förderstadt på en guidet byvandring eller med en julesejltur med den historiske 

 

Jul i Hamborg

Historisk julemarked på Rathausmarkt er et af de smukkeste markeder i Tyskland. Med det imponerende rådhus som flot baggrundskulisse er det næsten som en rejse tilbage i tiden. I midtpunktet står de hyggelige ”gader”: en gyde med legetøj, hvor en stor modeljernbane kører igennem boderne, en håndværksgyde, hvor værker af hattemagere, glaspustere og ravslibere kan beundres og en gyde med specialiteter, hvor man kan nyde alt fra tyrolsk ost til vin fra vinbønder samt andre kulinariske lækkerier.

 

 

Jul i Lübeck

Hansestaden Lübeck indbyder til kulturelle juleoplevelser i denne by, der er UNESCO-verdensarv. Sindet stemmes til eftertanke i de fem teglstenskirker i den historiske gamle by. Hele syv julemarkeder vækker glæde med maritim feststemning: det historiske julemarked ved foden af Marienkirche, famile-julemarkedet ved Obertrave-floden, de to kunsthåndværkermarkeder i Heiligen-Geist-Hospital og i St. Petri samt julemarkederne på Rathausmarkt og i Breite Straße. 

 

 

 

RELATEREDE ARTIKLER


Din mening: Hvad synes du?

Du skal være logget ind på facebook for at kommentere.