- Det Kgl. Teater, København
Anmeldelse: En uforglemmelig familieforestilling, der rører både hjerte og sjæl ( Af: Anna Lopez A.)
Sidste weekend fik vi muligheden for at opleve Pinocchio i Det Kongelige Teater - Skuespilhuset, og hvilken eventyrlig oplevelse det var! Denne moderne og fantasifulde opsætning af den klassiske italienske børnebog, byder på en spektakulær teateroplevelse, hvor både moderne teknologi, gamle tradition og magi går op i en højere enhed. Med moderne visuelle effekter, spektakulære scenografier og stærke karakterer, er denne Pinocchio-fortælling en sand fest for både store og små.
Det magiske værksted og Pinocchios magiske begyndelse
Fra første scene bliver vi taget med ind i Gepettos magiske værksted, der spilles af velcastet Niels Ellegaard, hvor hans længsel efter et barn får liv gennem den lille trædukke. Det lykkes ikke Gepetto at bygge Pinocchios arme og ben og give ham liv. Med hjælp fra de to blå feer, spillet af både Anne Plauborg og Andreas Jebro vækkes dukken til live. Det er en smuk og stemningsfuld introduktion, der sætter tonen for resten af den fantasifulde og action-fyldte rejse, som Pinocchio begiver sig ud på.
En livagtig dukke med stort hoved og imponerende dansefærdigheder
De to blå feer fungerer som Pinocchios indre stemme, der vejleder ham igennem hele rejsen. Pinocchio spilles af danseren Matthew Rawcliffe, der bærer et stort dukkehoved. Den velkendte lange næse er skiftet ud med store øre og dukken er meget livagtig, men også imponerende dygtig til at danse. Pinocchio viser sig at være alt andet end et mønsterbarn, som når han ikke får sin vilje, kaster han sig ud i raserianfald, indtil han får det, han vil have. Gepetto sælger sin jakke for at købe en skolebog til Pinocchio, så han kan komme i skole, men på naivvis mister Pinocchio sin bog til cirkusdirektøren, den teatralske trold. Senere kommer han på ærlig vis i besiddelse af nogle guldmønter, som han beslutter sig for at bruge til at købe en ny jakke til sin far.
Skurkene katten og ræven skaber både humor og spænding
Katten og ræven er skurkene i forestillingen, der forsøger af stjæle Pinocchios mønter. De bliver spillet af Marie Dalsgaard og Sigurd Holmen Le Dous og deres præstationer er både humoristiske og så formår de begge at skabe sjove og uhyggelig stemning for børnene.
Pinocchios eventyrlige flugt og genforening med Gepetto i hvalens mave
.
Pinocchio bliver lokket med slik af den farverige, dansende figur og ender med at blive taget til fange. Da Gepetto begiver sig ud for at finde Pinocchio transformeres scenografien pludselig til et stort, skvulpende hav, hvor Gepetto bliver fanget i hvalens mund. Når Pinocchio lykkes med at flygte, genforenes far og søn i maven på den kæmpe hval, hvor scenetæpperne magisk illustrerer hvalens vejrtrækninger, som om vi virkelig er inde i dens bug. Som i den traditionelle Pinocchio-fortælling og Disney-versionen, lykkes det dem at flygte med hjælp fra Pinocchio, der som belønning for at have reddet sin far forvandles til et rigtig barn.
Børneaktivitet i pausen: Skab din egen Pinocchio-figur
.
I pausen havde børnene mulighed for at klippe kliser og lave en Pinocchio figur og fået taget et billede.
Karakter: 5 ud af 5 stjerner
Spilleperiode frem til den 30. december 2024. Alder: Fra 8 år. Priser: 210-300 kr.