20 | Sep | 2024, 19:39

Guide til oplevelser i og omkring London, med fokus på Richmond. Af: Anne Sofie Lillienskjold Olsen.

London er en storby, der altid formår at overraske og fascinere. Uanset hvor mange gange man besøger, er der altid nye sider at opleve. I denne guide vil jeg dele nogle af mine favoritoplevelser fra en tur med veninder til London – og især til den charmerende bydel Richmond. Vi var ikke ude og se det klassiske London, men brugte bare tiden på at hygge os sammen og sludre. Her får du mine anbefalinger til oplevelser, hvis du også ønsker en hyggelig og autentisk tur til London.

Mine veninder og jeg tog til London (Richmond) i 3/4 dage, og der kan man nå at opleve meget. Min veninde er halvt englænder, og hendes forældre har en lejlighed i den mest charmerende by Richmond upon Thames”, som ligger 15 minutters togtur uden for det centrale London. Jeg kan i den grad anbefale at besøge den charmerende by, som ligger lige ud til Themsen.

Billede: Hyggelig besøg på det eksklusive spisested: Chiltern Firehouse.

Richmond upon Thames er en af Londons smukkeste og mest historiske bydele, kendt for sin grønne natur, imponerende udsigter og charmerende atmosfære. Området ligger langs floden Themsen og er hjemsted for flere ikoniske seværdigheder, såsom Richmond Park, der er den største kongelige park i London, samt Kew Gardens, en af verdens mest berømte botaniske haver. Richmond er også fyldt med hyggelige pubs, fine restauranter og unikke butikker, hvilket gør det til et ideelt sted at opleve både det traditionelle og det moderne England, væk fra storbyens travlhed. Der er derudover også en del genbrugsbutikker, som jeg elsker at bruge tid i. Man kan altid finde et godt fund. Jeg har været der før sammen med min veninde for 10 år siden, og byen er stadig lige så charmerende, som den var dengang, og ikke så turistet som London. Så hvis du vil have en autentisk engelsk byoplevelse tæt på London, skal du altså tage til Richmond.

 

Billede: Richmond upon Thames er en af Londons smukkeste og mest historiske bydele.

Mad- og drikkeoplevelser:

White Cross er en klassisk britisk pub beliggende ved floden Themsen i hjertet af Richmond upon Thames. Kendt for sin hyggelige atmosfære, byder pubben på traditionelle pubretter, et godt udvalg af øl, cider og den populære engelske sommerdrik, Pimm's. Med sin placering lige ved vandet tilbyder White Cross en unik oplevelse, især ved højvande, hvor floden næsten når op til pubbens døre (hvilket vi oplevede og blev nød til at gå). Det er et perfekt sted at nyde en afslappet aften med veninderne/vennerne i smukke, historiske omgivelser. Vi bruget alle 3 aftener der. 

  

Billede: White Cross og den lækreste ret vi fik serveret op Chiltern Firehouse.

Vi besøgte “Chiltern Firehouse” som er en eksklusiv restaurant (og hotel) beliggende i Marylebone, London. Stedet er Indrettet i en historisk brandstation fra det 19. århundrede, og de har bevaret stedet med en chamerende indretning. Restauranten serverer lækre moderne europæiske retter. Chiltern Firehouse er kendt for at tiltrække kendisser, hvilket også var en af grundene til vi tog derind, vi håbede at se nogle, men så heldige var vi ikke. Stedet beskriver sig selv som værende et populært sted for dem, der søger en luksuriøs spiseoplevelse i hjertet af London. Og det må jeg give dem ret i, stedet emmer af god stemning og lækre omgivelser. 

Og sidst men ikke mindst besøgte vi “Harrods Tea Room”, hvor vi fik den mest fantastiske afternoon tea med lækre sandwiches, kager og dejlig te. Det foregik i helt fantastiske omgivelser med live pianomusik. Der har jeg også været før, og det er virkelig en oplevelse, jeg kan anbefale det hvis man er til High Tea”-oplevelsen. Vi tilkøbte en Bellini til 16 pund, og selve afternoon tea kostede 73 pund pr. person. Der var MEGET mad, så det er bestemt prisen værd, og man får en goodiebox med hjem hvis man ikke får spist op.

 

Billede: Harrods Tea Room.

Derudover synes jeg altid, at SOHO og Camden er et besøg værd. Især Camden har jeg altid fundet fascinerende. Der er også de fedeste genbrugsbutikker og madoplevelser. Vi var dog mest i Richmond, hvor vi shoppede og spiste.

Jeg håber du/I kan bruge de få tips jeg har delt her. Jeg kan virkelig anbefale at besøge nogle af de små byer uden for London, da der er en helt anden stemning.

Se flere billeder fra min tur på Instagram: @Annemussie

Din mening: Hvad synes du?

Du skal være logget ind på facebook for at kommentere.

Følg os på Facebook