- Oplevelser, København
Guide: Det kan du lave med børn i København mellem jul og nytår
Hvad sker der i København mellem jul og nytår? Hvad kan man lave med ungerne? Der er ingen undskyldninger for at kede sig, for der er masser at opleve i byen for både børn og voksne. Takemeaway.dk guider her til oplevelser og aktiviteter mellem jul og nytår i København.
Oplev dyrene jul i ZOO
Zoologisk Have i København holder åbent hele juleferien. Der er altså masser af tid til at hilse på dyrene, opleve julestemningen i boderne og i værkstedet samt prøve årets skøjtebane. Åbningstider: Hverdage og weekender: 10.00-16.00.
https://imgur.com/IHBfZNi
Foto: Zoologisk Have København
Ud på skøjtebanen
Er der noget mere idyllisk end en tur på skøjtebanen i juleferien?
Der er lige nu flere steder at stå på skøjter i København, hvor både børn og voksne kan have det sjovt på isen. Om du er nybegynder eller en haj til piruetter, er du velkommen på banerne. Giv den gas på magisk skøjtebane på Kongens Nytorv Banen er gratis at benytte, men der skal reserveres tid på forhånd. Book her. Skøjtebane ved Frederiksberg Runddel. Skøjtebanen åbner den 2. december, og lukker først igen den sidste søndag i februar. Østerbro Skøjtehal. Her kan du frit komme og skøjte mandag til fredag fra k. 12-14.45 og igen søndag fra kl. 14-16.30.
Foto KBH - Commerce & Culture
Kig på stjerner i Rundetaarn
Tag store børn med til stjernekig i København. Her kan I kigge på himlen gennem den store kikkert, samt stille spørgsmål til stedets dygtige astronomer. Hvis det er klart vejr, vil I kunne spotte Månen, Jupiter og Mars. Åbningstider: 26. og 27. december kl. 18:00-21:00
Foto: Rundetaarn
Tag i biografen
Tag ungerne med i biografen og se Disney filmen 'Ønsket'. Børnene vil elske den. Asha besøger en dag Kong Magnifico, der modtager alles ønsker og gemmer dem for en dag at opfylde dem.
Foto: Disney
Lysende kunst på Ofelia Plad
Det er oplagt at bruge dagene mellem jul og nytår på at se det magiske, lysende kunstværk The Wave, der er vendt tilbage til Ofelia Plads. Åbent dagligt i tidsrummet kl. 07-24.
Foto: The Wave på Ofelia Plads
Stå på ski
Nu hvor der ikke er faldet så meget sne kan I tage en kælketur ned ad Copenhill. Åbningstider: 26.-30. december kl. 10:00-17 og 31. december kl. 10:00-14:00
Copenhill. Foto: Rasmus Cornelius
På opdagelse i Glyptoteket
Tag en kunstpause fra juleræset på Glyptoteket. Her kan familien kigge på alverdens skulpturer, slappe af under palmerne i Vinterhaven eller snuppe en kop varm kakao i cafeen Picnic. Åbningstider: 27., 29 og 30. december med alm. åbningstider / 28. december kl. 10:00-17:00 og 31. december kl. 10:00-15:00
Foto: Ana Cecilia Gonzalez