Sidst opdateret January 14, 2016

Toke er på besøg hos mig, hvilket er så dejligt. Han holder en slags workaction hernede, hvor han stadig arbejder fra computeren samtidig med vi tager ud på nogle udflugter og oplever forskellige ting. I denne weekend lejede vi en bil (den fedeste splinternye Mini Cooper) og kørte ud mod Monells som ligger tæt på Costa Brava. Det er jo blevet oktober og efterårsstemningen har lagt sig over Barcelona, men da vi kørte ud af byen skinnede solen og det var 24 grader. Det mindede om den danske sommer når den er bedst.

Toke havde fundet det mest charmerende Airbnb sted til os i Monells, en lille middelalderby ude på landet, lige inden man kører op i bjergene. Monells gamle by har gefühlt kun 200 indbyggere og en lille plads med to restauranter. Vi vælger ofte Airbnb frem for hotel fordi man kan få en anderledes oplevelse, og dette sted var virkeligt anderledes. Vores ‘lejlighed’ lå gemt i de fine gamle mure omringet af hvælvinger. Det er meget svært at forklare, så jeg lader billederne tale for sig selv:

Om eftermiddagen fik vi en hyggelig middag og et glas rosé i solen, mens en flok børn legede fangeleg rundt om os. De råbte og skreg og den lokale bøllebande luftede deres knallerter – herligt spektakel.

Om søndagen tog vi vores dejlige futbil på en tur mod Costa Brava. Første stop var Calella de Parafrugell, som man ikke må forveksle med Calella, som i partybyen uden for Barcelona. Calella de Parafrugell ligger i lille en bugt med en fin lille strand, azurblåt vand og hvide huse. Vi ærgrede os meget over at vi ikke havde taget badetøj med, da vandet var så skønt.

Derfra tog vi så videre op mod Begur. Dem som kender mig godt (især min familie) ved at sådan en biltur ikke altid er lige sjov for mig. Og alle de bjergveje gjorte mig sandeligt også køresyg. Toke, til gengæld, elskede hvordan vi slængede op af bjerget. Jeg må indrømme at jeg var lidt lettet da vi stoppede i Begur for at finde noget frokost. Opholdet i Begur varede længere end vi havde planlagt. Det var sæsonens sidste dag, og vi fik den sidste is inden det lokale isted lukkede for vinteren. Derefter strollede vi rundt og fandt et fantastisk 360 graders udsigtspunkt. Vi blev enige om at start-oktober er en fantastisk tid at rejse til Costa Brava på, da vi havde alle gaderne for os selv, ingen tegn af masseturisme.


Om Toke og Nikoline: Kæresteparet står bag bloggen Departdeux, hvor de skriver om deres rejser, livsstil og kulturoplevelser. Departdeux er en personlig rejseblog om alt det man ser når man er afsted, og alt det man glæder sig til, når man sidder derhjemme og drømmer. I kan læse flere indlæg fra dem på deres blog ved at klikke her.


 

RELATEREDE ARTIKLER


Din mening: Hvad synes du?

Du skal være logget ind på facebook for at kommentere.