Sidst opdateret January 2, 2016

Tilbageblik på luksuriøst døgn på den lille ø Koh Yao Noi.

På min seneste rejse til Phuket, valgte min veninde og jeg at tage en overnatning på det 5 stjernet luksus resort Six Senses Koh Yao Noi. Resortet ligger på den lille ø Koh Yao Noi og er smukt placeret med udsigt til de mange øer og Phan-Ngan bugten. Vi blev hentet af en speedbåd fra Phuket og sejlede små 30 minutter til paradisøen Koh Yao Noi, hvor vi blev budt velkommen. Six Senses Yao Noi er så smukt og gennemført, at man næsten må knibe sig selv i armen for at blive overbevist om, at man ikke drømmer. 

Resortet er en samling af 55 stråtags-bungalows, der udfolder sig over de uberørte strande. De hyggelige bungalows har udsigt over Phang Nga-bugten og har alle udendørs pool-terrasse med spiseplads og liggestole. Der er også en stor glamourøs swimmingpool med panoramaudsigt, hvor vi valgte at få en drink efter den lange tur fra Bangkok. Her kan bruge uendelige timer, og nyde den smukke udsigt efterfulgt af en dukkert i poolen.

Ren luksus og afslapning er kodeordet for dette resort. At sidde på Six Senses Yao Noi og se solnedgangen er ubeskriveligt smukt. Det er en helt fantastisk oplevelse og hvert sekund er en fryd. . Her er fredeligt og man kan komme helt ned i gear. Alle bungalows ligger langt fra hinanden og er forbundet med små stiger. Der er ingen singleværelser og de fleste gæster er da også par eller honeymooners

I i den store restaurantbar blev vi forkælet og overalt blev vi mødt med et smil. På toppen af resortet ligger den eksklusive restaurant “ The Hilltop Reserv ”. Her fik vi serveret  virkelig lækker mad og betjeningen var i top, og har den smukkeste udsigten over Phan-Ngan bugten. Området har også flere gode lokale restauranter udenfor resort området. 

Efter aftensmaden bestilte vi en massage time i den stor spa, der er en verden for sig selv. Udflugtsmuligheder er der også mange af. Fra snorkelture, udflugter til Phi Phi Islands til cykelture på egen hånd. Denne lille ø er velsignet med en smuk sandstrand og ufremkommelig jungle. For rigtig at opleve Phang Nga bugten skal du dog tage på en hel- eller halvdags-bådtur, hvor du kommer rundt mellem de imponerende klippeøer.

 

Priserne per overnatning ligger på mellem 5.000 kr. – 10.000 kr. men I kan sagtens finde en god pris på Booking.com, eller ved at booke et ophold i lavsæsonen.


 

RELATEREDE ARTIKLER


Din mening: Hvad synes du?

Du skal være logget ind på facebook for at kommentere.